Koncert på Klauzdal – ENIC

I går var jeg forbi Klauzdal i Herlev hvor ENIC gav koncert. Ok stor scene, men med det dårligste lys jeg nogen siden har set på et spillested! Lyset dækkede overhoved ikke de første 1,2 meter af scenen og fuld blæs på baglyset. Hvad kan man så bruge det til… intet!

De projektøre som skulle dække kunsterne forst på scenen sad placeret inde over scenen og lyste direkte ned i gulvet med en vinkel på omkring 15° og ramte ca. 1,2 meter inde på scenen. Det betød faktisk, at hver gang de gik til mikrofonen, skulle betjene pedalboard eller ville til scenekanten og sælge varen til publikum. Ja, så stod de uden lys på eller i bedste fald havde de lys på halvdelen af toppen af hovedet og absolut intet lys i ansigtet. I øvrigt giver et lys, som beskrevet, et ikke særligt flatterende look. Det giver bla. meget mørke øjenhuler. Det svare nogenlunde til man tager en lommelygte og sætter den under hagen!

Det skal lige siges at det bestemt ikke var ENIC’s skyld, at de sad sådan, men en eller anden som ikke lige havde tænkt på, at musikere ikke står stille op ad bagvæggen under en hele koncert og absolut ikke vil sælge udover scenekanten. Grr!

Nå, det gav som sagt nogle udfordringer som skulle løses. En af tingende jeg kunne gøre var, at vente til de gik ind i lyset og kikkede lidt op. Det ville så sætte den begrænsning, at jeg ikke ville få så mange billeder i kassen, da det meste af aktivitet foregik på de første 1,5 meter af scenen. Jeg kunne også vælge at overbelyse mine billeder så jeg kunne få nogle ansigter på musikerne og derved brænde baggrunden helt ud. Pest eller kolera!

Jeg valgte at bruge begge metoder… det havde du nok gættet. For hvem vil gå hjem uden billeder ;)

Kunsten er at placere sig sådan, at man ikke har baggrundsprojektørne direkte ind i kameraet og så overeksponere billedet så de, inden for rimelighedens grænser, matcher. Den pris man betaler er, at man mister noget kontrast i billede. Alternativet er ikke at få nogle billeder i kassen.

Når alt kommer til alt, så gik det vel okay. Jeg fik nogle billeder i kassen (som du kan se her under), men det er ikke et sted jeg sætter mine ben igen, med mindre der kommer et stort beløb på banen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>